Lumicon · Om Jens

Et lille firma
med stor erfaring

Du får mig hele vejen – lige fra den første snak om rummet til lyset er, som det skal. Udover mange års erfaring inden for belysningsbranchen, har jeg også erfaring som rådgiver, entreprenør og afdelingsleder. 

Hvem du arbejder sammen med

Uvildig lysrådgivning
med blik for mennesker

Jeg startede Lumicon, fordi jeg savnede rådgivning, der begyndte med rummet og menneskene i det – ikke med et katalog.

I dag hjælper jeg kirker, biblioteker, kommuner og bygherrer med at skabe lys, der både fungerer teknisk og føles rigtigt.

– Mit synspunkt

Lyset betyder så meget for trivsel, stemningen, salg, fokus og oplevelse, og Lumicon sætter en ære i at finde den rette løsning til jeres projekt – stort eller lille.

– Jens Dalby, Lumicon

Personlig

Du får mig med i processen hele vejen.

Erfaren

Mere end 10 år med belysning i rum, hvor standardløsninger sjældent er nok.

Uvildig

Rådgivningen tager ikke udgangspunkt i en leverandørs sortiment.

Derfor vælger kunderne Jens

Du får en rådgiver,
der bliver i projektet

Mange lysprojekter falder mellem arkitektur, teknik, drift og økonomi. Jeg binder delene sammen og sørger for, at lovgivning, driftøkonomi, stemning og den rette følelse går hånd i hånd.

Min tilgang
Min tilgang

Min tilgang

Rolig proces.
Tydelige valg.

God rådgivning skal gøre projektet lettere at forstå. Derfor lægger jeg vægt på ærlige anbefalinger, klare prioriteringer og et sprog, alle rundt om bordet kan være med på.

Det giver bedre beslutninger og et bedre rum, når lyset til sidst tændes.

Udover at drive Lumicon, har jeg også siddet i bestyrelsen for Dansk Center for Lys, været medlem af fagjuryen til Den Danske Lyspris 2023, og i 2025 og 2026 har jeg været en del af Advisory board omkring indendørsbelysningsdagen som Belysningsbranchen Danmark afholder.

Under ansættelse ved Silkeborg kommune har jeg udført et større projekt på Silkeborg bibliotek, som var nomineret til Den Danske Lyspris 2021.

Ofte spurgt

Hvad er min rolle
i et projekt?

Er du en del af projekteringsteamet?

Det kan jeg være. Rollen kan være alt fra tidlig sparring til konkret lysrådgivning, udbud og opfølgning.

Kan du samarbejde med arkitekter og entreprenører?
Ja. Pointen er netop at gøre lyset lettere at forstå og realisere for alle parter.
Hvorfor er uvildighed vigtigt?
Fordi anbefalingerne ikke bliver farvet af, hvad en bestemt leverandør gerne vil sælge.

– Lad os tænde lyset sammen

Skal vi tage en snak
om dit rum?

En uforpligtende samtale er ofte den letteste måde at finde ud af, om jeg kan hjælpe.

Lumicon